Tarte Tatin med et strejf af ancho-chili
- 40 Minutter
- 7 Ingredienser
- Mild
En fransk klassiker med et moderne tvist. Tarte Tatin med karamelliserede nektariner og et velsmagende strejf af mild chili. Serveres med knasende pistacienødder og en cremet vaniljeis.
Indkøbsliste
Antal portioner
Tarte Tatin |
---|
1 stk. Santa Maria Chili Ancho |
5 stk. nektariner eller æbler |
40 g smør |
1 dl rørsukker |
2 stk. butterdejsplader |
Tilbehør |
---|
0.5 dl pistacienødder, uden skaller |
0.5 l vaniljeis |
Forberedelser
- Forvarm ovnen til 200 °C. Brug en ovnfast stegepande med en diameter på ca. 26 cm.
- Bræk stilken af ancho-chilien, og klip den i 1 cm lange, tynde strimler med en saks. Skær nektarinerne i tynde både.
- Smelt smørret på stegepanden, drys med sukker og chili, og læg nektarinbådene i et cirkelformet mønster, så de dækker hele panden.
- Steg det hele forsigtigt i 5-8 minutter.
- Placér de to butterdejsplader med de lange sider mod hinanden, og rul dem ud til ét enkelt stykke dej, der er stort nok til at dække hele stegepanden. Læg butterdejen hen over frugten på panden som et låg, og fold siderne indad. Lav små huller i kanten med en gaffel.
- Sæt stegepanden i ovnen i ca. 15 minutter, indtil tærten er gyldenbrun. Lad tærten køle af i 15 minutter, inden du vender den ud på et fad.
Servér din Tarte Tatin lun, med pistacienødder og vaniljeis på toppen.
Santa Maria A/S ∙ Ringager 2A ∙ 2605 Brøndby ∙ Telefon: 4396 7900