Kardemommeboller med blåbær
- 150 Minutter
- 40 Minutter
- 8 Ingredienser
- Mild
Ina-Janine, der står bag den norske madblog 'Mat på Bordet', deler her sin yndlingsopskrift på boller med kardemomme. Prøv disse fantastisk lækre kardemommeboller med blåbær, næste gang du får lyst til at bage. Bollerne vil helt sikkert være et stort hit til eftermiddagskaffen!
Indkøbsliste
Antal portioner
Kardemommeboller med blåbær |
---|
100 g smør |
350 ml mælk |
2 tsk. tørgær |
350 g hvedemel |
200 g fuldkornshvedemel |
50 g sukker |
1.5 tsk. Santa Maria Kardemomme ØKO |
2 håndfuld tørrede blåbær |
Forberedelser
- Smelt smørret i en kasserolle. Sluk for varmen, og hæld mælken i, således at væsken til dejen er lun.
- Bland tørgær, hvedemel, fuldkornshvedemel, sukker og kardemomme sammen i en skål.
- Hæld væsken ved melblandingen, og rør sammen til en dej.
- Ælt dejen, indtil den er fin og glat. Hvis du bruger en røremaskine, skal du hælde melblandingen i først og dernæst væsken. Herefter skal du lade maskinen ælte dejen glat.
- Dæk skålen til, og lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ca. 1-1,5 timer.
- Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Ælt blåbærrene ind i dejen.
- Del dejen i 12-16 lige store stykker. Form dem til runde boller. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Dæk bollerne til, og lad dem hvile yderligere 30-40 minutter.
- Forvarm ovnen til 180 °C. Pensl bollerne med pisket æg, og drys lidt sukker ovenpå.
- Bollerne bages i 30-40 minutter, indtil de er gyldne. Lad dem køle af på en rist.
Santa Maria A/S ∙ Ringager 2A ∙ 2605 Brøndby ∙ Telefon: 4396 7900