Santa Maria Danmark Foodservice
Kalkunrulle serveret med chipotle-mayonnaise

Kalkunrulle serveret med chipotle-mayonnaise

  • 45 Minutter
  • 8 Ingredienser
  • Medium

Kalkunrulle med fyld af soltørrede tomater, citron og piri piri. Serveres med en mayonnaise krydret med chipotle-chili. En fyldt kalkunfilet er både lækker som hovedret og som del af en buffet. Som hovedret kan den serveres med kartofler eller pasta, og i en buffet serveres den kold, skåret i tynde skiver.

Indkøbsliste

Antal portioner
Chipotle Mayo
2 dl mayonnaise
2 spsk. Santa Maria Chipotle Paste
Kalkunrulle
75 g Santa Maria Sundried Tomatoes
1 stk. citron, revet skal
1 tsk. Santa Maria Piri Piri
1 spsk. olie fra de soltørrede tomater
500 g kalkunfilet
1 spsk. smeltet smør

Forberedelser

  1. Forvarm ovnen til 175 °C.
  2. Bland mayonnaisen med Chipotle Paste, og lad den hvile et køligt sted et stykke tid inden servering.
  3. Rør tomater, citronskal, piri piri og olie sammen til en jævn blanding.
  4. Lav et snit i fileten, og tilsæt tomatfyldet. Luk fileten ved hjælp af et par tandstikker, eller bind den sammen med et stykke madsnor.
  5. Læg fileten i et ovnfast fad, og pensl den med lidt smeltet smør. Drys med lidt ekstra piri piri.
  6. Tilbered kalkunen i ovnen, indtil den indre temperatur har nået 72 °C, ca. 30 minutter.

Santa Maria A/S ∙ Ringager 2A ∙ 2605 Brøndby ∙ Telefon: 4396 7900