Santa Maria Danmark Foodservice

Red Barnet

Red Barnet

Børn, der går i skole og lærer at læse og skrive, kan hjælpe sig selv og sine lokalsamfund med at udvikle sig. Børn, der kender deres værd, rettigheder og muligheder for at øve indflydelse, kan forme deres egen fremtid.

Santa Maria ønsker at være med til at skabe en bedre fremtid for børn, som vokser op i områder, hvor vi har aktiviteter, ved at styrke skolegangen for børn i områder med konflikter. Vi har samarbejdet med Red Barnet siden 2004. I de sidste fem år har vi støttet et projekt i Medellin i Colombia. Projektet er en del af Red Barnets projekt “Rewrite the Future”, og målet er at stå vagt om hvert enkelt barns ret til uddannelse.

Medellin er den næststørste by i Colombia og er kendt for at have været domineret af bandekonflikter, vold og kriminalitet i lang tid. Det har i mange år været en daglig realitet for børn og unge mennesker i de hårdest ramte områder, at de risikerede deres liv på vej til og fra skole, eller var udsatte for fattigdom, vold eller misbrug i hjemmet. Skolegangen er dermed blevet utilstrækkelig eller ikkeeksisterende for mange af dem.

Hvis projektet skal lykkes, er det nødvendigt at arbejde på flere forskellige niveauer, hvilket er årsagen til, at både elever og forældre såvel som lærere, myndigheder og andre organisationer har været involveret i arbejdet. Projektet omfatter en række enkeltaktiviteter. Børn lærer om deres rettigheder, at løse konflikter uden vold, at undgå voldelige situationer, at beskytte sig selv og at udtrykke deres følelser og meninger. Skoler får hjælp til at lære at undervise på måder, som en mindre autoritære og mere inkluderende. Forældre lærer om vigtigheden af uddannelse, at støtte deres børn og hvordan man forebygger vold og misbrug i hjemmet.

Der er også blev skabt et antal mæglingscentre, som udfører konfliktløsning uden vold, samt et netværk, som finder børn, der ikke går i skole.

I 2014 var projektet nået ud til ca. 7.700 børn, flere end 700 lærere og 1.100 forældre. Globalt har “Rewrite the Future”-projektet gjort det muligt at gå i skole for 1,4 millioner børn i konfliktramte områder, og flere end ti millioner mennesker har taget del af forskellige uddannelsesprogrammer inden for projektets rammer.

Situationen i Medellin er generelt blevet betydelig bedre i løbet af de seneste år. Den colombianske stat har investeret betydeligt i kriminalitetsforebyggelse og udvikling af infrastruktur og erhvervsmuligheder. Medellin er blevet en bedre by at bo i, siden vi begyndte vores samarbejde med Red Barnets “Rewrite the Future”-projekt, og fremtiden ser meget lysere ud nu i Medellin.

Fremtidsplaner

Vi er for øjeblikket i gang med at planlægge et nyt projekt med Red Barnet, hvor vi endnu en gang håber at gøre en forskel.

Santa Maria A/S ∙ Ringager 2A ∙ 2605 Brøndby ∙ Telefon: 4396 7900